Monday, November 11, 2013

Nonprofit Music i Byens Radio


















Fra idag klokken 19:00 vil du hver mandag kunne høre Nonprofit Music live i Byens Radio! Byens Radio er en anti-kommerciel piratradio der startede i 2012, og som har holdt pause indtil den 4. november, hvor radioen startede op igen. Radioens formål er primært at skabe en platform for alle de ting der sker i undergrunden i København. Da det formål falder rigtig godt i spænd med denne blogs, valgte vi at tage kontakt til radioen. Derfor er vi her på Nonprofit Music nu blevet en del af radio-crewet, og sender fast hver mandag fra klokken 19:00. Du vil kunne opleve interviews, musik, koncerter, og meget andet. Tune ind!


         Lyt med på 89,7 eller på stream.


Sunday, November 3, 2013

Music Over Money


















Så er Kontrafons nye Music Over Money-plade til gratis download! Som jeg har skrevet om her, er Kontrafon et anti-kommercielt pladeselskab fra København, der kører super cool stil og udgiver en masse vildt svedig politisk musik. Kontrafon har før udgivet for Raske Penge, Tudsegammelt, Vakili, Klumben, Mighty Mala, One More Than 12, Khalazer, Paulo & DJ Cars10 blandt flere andre. Disse udgivelser har alle været 7" og desuden til gratis download. Denne release er deres første 12". Skivens A-side består af hip hop og B-siden af elektronisk musik. Pladen byder bl.a. på Inspectah Deck (Wu-Tang Clan) Jake Juke (Sort Stue), Pede B, Khalazer, Tudsegammelt, Tantra Clap (DJ HVAD), Copy Flex og Okay Funky. Hvis man ønsker at købe pladen kan det gøres her.