Friday, October 18, 2013

Skalar


















Skalar var et anarkistisk ska-band som startede i 1999. De var især aktive omkring det gamle ungdomshus, hvor de også spillede koncerter. Desuden spillede de på Roskilde Festival i 2002. De spillede deres sidste koncert den 18. oktober 2008, da det nye ungdomshus på Dortheavej åbnede. Dog gav de en reunion-koncert til The Final Ska Convention på Loppen i år, hvor jeg var så heldig at høre dem. Skalar spillede reggae/punk inspireret ska for fulde gardiner, og det er svært at sidde stille når man hører dem. Der er super meget energi og power i deres musik, og det kan helt klart anbefales at lytte til hvis man skal ud og cykle, eller hvis man har lyst til at danse med sine venner.



                       Download her

Thursday, October 17, 2013

Sort Stue Collection



















Tilbage i april lukkede www.sortstue.org - webportalen til Sort Stues samlede værker. Nu har jeg her på Nonprofit Music uploadet alle Sort Stues albums, et par artikler, en masse af deres lyrik, og et par film, i én og samme torrent. 
            Jeg forelskede mig i Sort Stue da jeg for første gang hørte dem på MP3 på et lummert efterskoleværelse på Langeland i 2011. Jeg synes at deres musik var så fængende og inspirerende at jeg tog til Ungdomshuset i København hvor de skulle spille til AFAs 20 års fødselsdag. Jeg var i København i 4 dage inden koncerten. I de 4 dage blev jeg introduceret til et helt nyt miljø, og en masse nye mennesker - hvor i blandt nogle af dem nu er blevet nogle af mine næreste venner. Sidenhen er jeg flyttet til byen - og er blevet politisk aktivist. Hvem ved hvor jeg havde været idag hvis jeg aldrig havde hørt Sort Stue tilbage på efterskolen? Jeg føler hvertfald selv at jeg har en del at takke Sort Stue for! Så gør dig selv den tjeneste at digge det her, og sørg for at seede.





Sunday, October 6, 2013

Killah P


















Den 18. September blev den græske anti-fascistiske rapper Killah P stukket ned. Mordet blev begået af et medlem af det nynazistiske parti Golden Dawn. Mordet på rapperen virker til at være et forsøg på at lamme de aktive antifascister i Grækenland, der prøver at bekæmpe partiets dagsorden, og deres organiserede overfald på indvandre. Det er vigtigt at vi husker Killah P, og at vi ligesom ham kæmper aktivt mod nazismen og fascismen - om det så gælder Golden Dawn, eller Danskernes Parti her i Danmark.