Thursday, June 27, 2013

A.J.K.S

















Jeg har glædet mig til at præsentere dette ægte undergrundsfænomen fra de Polske gader. Projektet hedder A.J.K.S. og det er en enkelt mand der står bag. Genren er solid industrial rap, og hans sange har en meget rå og elektronisk lyd. Da jeg ikke kan forstå Polsk er det svært at digge teksterne, men udfra hvad jeg har fået fortalt, og hvad jeg har fået ud af google translate, så handler de især om anti-kapitalisme, anti-homofobi, anti-religion og lignende.


                      Download her

Wednesday, June 26, 2013

Fødselsdag Med Lort Og Lagkage!


















Nu er det 1 år (og 6 dage) siden jeg startede bloggen!!! Det må og skal fejres med denne udgivelse kaldet Lort og Lagkage, som er en maximal nonprofit D.I.Y. udgivelse fra 2013. Det er en compilation der indeholder en masse VILDT svedig punk, og al musikken stammer fra danske nuværende aktive bands. Albummet indeholder både nye tracks og gamle hits, og er men som en dedikation til punkscenen og til de fede bands.

Thursday, May 16, 2013

Anti-gentrificering/BZ Jagtvej 155B Mixtape


















Jeg lavede dette mixtape til en demonstration den 9. maj 2013. Under demonstration var der en hemmelig aktion som gik ud på besætte Jagtvej 155B, med det formål at bruge huset som et kollektiv så nogen af de mange mennesker i København kunne få sig et sted at bo. Vi fik indtaget huset uden problemer og efter to timer smuttede politiet. Alt imens vi ryddede op, holdte møder, skraldede mad, møbler og lign. forsøgte vi at gå i dialog med ejeren, hvis planer var at rive bygningen ned indenfor det næste år. Ejeren var villig til at gå i dialog, og politiet havde accepteret det og sagde at de ikke ville rydde os. Men pludselig søndag eftermiddag var huset fyldt med pansere, og de fik os alle 37 der var i huset på det tidspunkt anholdt. Dette er endnu et bevis på at myndighederne ikke vil gå i dialog med os, ligemeget hvor fredlige vi er. De vil ikke hjælpe de hjemløse som har brug for et sted at bo, men har alligevel recourser til at hyrre en vagt som skal passe på huset det næste halve år.




Tracks:

1. Stilen R Profilen - Hegnet
2. Organiseret Riminalitet - Menneskesyn
3. Larica - Stenbroens Robin Hood
4. Sort Stue - Genindtar Hele Jævlar Verden
5. The Assassinators - Retten Til Forskellighed
6. Raske Penge - Bor Her
7. Ukendt track taget fra Pladevennernes mixtape kaldet Dans til Dansk Mand
8. Gatas Parlament - Not Gonna Take It
9. Teknisk Uheld - Mellem Mennesker [Feat. MC Alvarado]
10. Sort Stue - Gør-Det-Selv-Possé
11. Skatol - Byen Sover
12. Rasmus Modsat - De Har Taget Et Hus
13. Gade X - Bro Til Bro
14. Gatas Parlament - Sådan Er Kapitalismen
15. Jake Juke - Forstillet Mig Forbilleder [Feat. Lester]
16. Sort Stue - Hva Laver I!
17. Sort Stue - Rørstrømsk 
18. Kid Koala - Skanky Panky
19. Firehouse - Ungeren Dubben [Feat. Rootsman Hi-Fi]
20. Dårligt Selskab - Red Bankerne
21. Aldrig Voxen - Reclaim 24/9/2006
22. Guilty By Appearance - CCTV-Opia
23. Jake Juke - Music In My Church
24. Khalazer - Nogen Af Os
25. Mystisk Milits - We Don't Wanna Work For You
26. Sally Vox - 1884
27. Skatol - Ska-Pitalisme
28. Patchanka - Set Things In Motion

Monday, April 22, 2013

Den Sorte Skole - Lektion III




DJ-kollektivet Den Sorte Skole har netop udgivet deres trejde album, kaldet Lektion 3. Udgivelsen har taget to og et halvt år, og er nu endelig på gaden. Den Sorte Skole er kendt for at mixe gamle LP'er fra hele verden sammen til mixtapes. De fleste kender nok mange af numrene på deres første album, Lektion 1, hvor de blandt andet legede med sange af Gorillaz, Malk De Koijn, Nobody Beats The Beats, Billie Holiday, Pharcyde, Janis Joplin, Blue Foundation, Neil Young, Wutang, Bikstok, og meget meget andet. Lektion 3 varer 1 time og 28 minutter, og er på 25 tracks. God lytter!




Friday, March 22, 2013

Contra Auguste

Contra Auguste er en duo bestående af produceren Triman Hunt/Martin Thun og rapper Marki Snøre. De udgav i januar 2013 EP'en med navnet Contra Auguste EP. Markis rap er tung og depressiv onetake-rap skrevet i cirka samme periode som de indspillede EP'en, hvilket foregik over 3 måneder i en fælles vinterdepression sidste år. Trimans beats er gamle ting der har ligget i cirka 2 år på en harddisk og er nu endelig blevet taget i brug. Al indspilning og mixing er forgået i et soveværelse hvilket ifølge dem selv kun har hjulpet til med at give dem deres autentiske undergrundslyd. Dette er et perfekt eksempel på at man som musiker kan klare sig ved hjælp af D.I.Y. 

"Hør den alene, i høretelefoner. Gå eventuelt en tur og prøv ikke at slå dig selv ihjel imens…”.


Thursday, March 21, 2013

Madlib


















Madlib, den amerikanske MC og jazzmusiker udgav i årene 2010 til 2012, 13 albums som en del af et projekt kaldet Madlib Medicine Show, med musik af en lang række forskellige genrer fra forskellige verdenshjørner. Inden Madlibs tour i Asien i 2013 udgav han dette mixtape med forskellige funky oldschool jazzede tracks. Nogle er ren instrumental, andet er med rap. Alle tracks på mixtapet er fra Madlibs Medicine Show albums.



Sunday, March 10, 2013

Gatas Parlament


Gatas Parlament er politisk hip hop fra norges undergrund. Da de rapper på norsk er det ikke altid nemt at forstå dem, men de gør det klart at de tilhører den venstreorienterede musikscene, med tekster der gør op med kapitalisme og racismen. 4 af Parlamentets albums er til gratis download på deres hjemmeside. DJ Don Martin fra Gatas Parlament er desuden med til at lave et radioprogram der hedder Goodshit Radio.



Thursday, March 7, 2013

A Key Is A Key


















A Key Is A Key er et Københavnsk freak folk-orkester. Gruppen har 2 forsangere, med hver sin meget karakteristiske stemme som sammen har et fantastisk match. Det er de to bærende medlemmer, og ud over dem er der en lang række andre medlemmer. A Key Is A Key har som Sort Stue også helt klart et forhold til Vadestedet på Christiania og det flydende yurt stude.. Bl.a. er Michael Rexens (A Key Is A Key forsanger) The Magnetic Eagle-project optaget derude. Desuden kan man i slutningen af tracket Christiania-Refshaleøen, høre en lille del af af Sort Stues Lo-Fi Hi 5 [Feat. A Key Is A Key] og et klip fra Byens Radio 89.7 FM med Mr. Know It All der er til julefrokost hos politiskolen på amager. Måske et lille hint? A Key Is A Key har udgivet et officielt album og en demo, derudover ligger der også et uudgivet album og en mappe med blandede tracks på deres hjemmeside, alt sammen til fri download. Man finder ikke noget andet der minder om A Key Is A Key, da det er meget ekseprimenterende og helt unikt, med et udtryk som ikke kan sammenlignes. A Key Is A Key blev den 8. december 2012 opløst ved en stor afslutningskoncert.





                        Download her

Tuesday, February 19, 2013

HANDS UP!

Elsker du hip hop, men hader det sexistiske og kapitalistiske udtryk det har fået? Er du træt af de rappere der skriver tekster om vold, penge og stoffer, imens Danmarks ungdom sluger det råt? Så få din hætte på og tag ud på Nørrebro den 16. marts og hør noget ægte revolutionær hip hop. MC's der inspirerer og fortæller om oprør, D.I.Y., kreativitet og modstand. 

Jake Juke er manden der startede Sort Stue og var med i piratradioen Byens Radio 89.7 FM, den illegale radiostation (der efter sigende er på vej op at køre igen!) Ham og hans crew, som er et par andre fra det tidligere Sort Stue (bl.a. den tidligere nævnte TheMild/MixEmIll/Lester), leverer sammen med en håndfuld andre MC's og DJ's et undergrunds hip hop-show i bedste stil på spillestedet Rust. Showet hedder HANDS UP! og er opkaldt efter Jukens 4 Get Your Motherfucking Hands Up Mixtapes fra 2012.


Læs mere om eventet her.




Monday, February 18, 2013

3 nye udgivelser fra Kontrafon


















Så er Kontrafons tre nye vinylsingler endeligt ude til fri download på deres hjemmeside! I denne omgang er det hele hip-hop, og navnene er Khalazer, Mund de Carlo, Vakili og StektFlesk. Jeg hørte dem alle spille deres nye tracks i sidste måned på KB18 i kødbyen, hvor de alle leverede et godt show. Hvis du ikke ved noget om Kontrafon så kan du læse dette tidligere opslag.